Om netværket
Netværkets historie
Netværket blev grundlagt af Henrik Dahl, der kom med mere end 20 års erfaring fra mediebranchen. Her kom han ud i stuerne med DR1 programmerne ”Rene ord for pengene” og ”Rabatten”. ”Behind the scenes” arbejdede han som programchef, tilrettelægger, producer og journalist.
På Djursland har Henrik skabt et business netværk med anderledes netværksøvelser og oplæg, der giver udbytte. Som facilitator brød han isen fra start, med en humoristisk og direkte tone. Det er medvirkende til, at netværkerne i gruppen lynhurtigt lærte hinanden at kende, og dermed opbyggede tillid og knyttede kontakter, de ellers aldrig havde fået.
I 2023 overdrog Henrik Netværket til Sheila Facius.
Netværket i dag
I dag drives netværket af Radio ABC med Sheila Facius som facilitator. Sheila overtog rollen og netværksforretningen på opfordring fra de andre medlemmer i netværket på Djursland i forbindelse med Henriks ønske om at sælge og afvikle hans virksomhed.
Formålet med netvæket er stadig det samme, ligeså er rammerne, men med en ny facilitator – der har sin egen stil og fremtoning.
Spørger vi netværkerne i netværket, hvilket ord de vil sætte på den netværkskultur Henrik har grundlagt, bliver der b.la. sagt relationsskabende, inspirerende og vitaminindsprøjtning. Det er dette vi stadig fokuserer på den dag i dag.
Navneskifte
Overdragelsen og skiftet af facilitator medførte nogle naturlige ændringer. Netværket handler om relationer, og da Henrik ikke længere er en del af netværket, var det naturligt at skifte navn fra “Henrik Dahl Netværk”.
Valget faldt på “Erhvervsklub Djursland”, som trækker tråde tilbage til Henriks oprindelige netværk og vækker genklang hos dem, der kan huske den gamle Djursland Erhvervsklub. Samtidig signalerer ordet “klub”, at det er et sted, hvor mennesker mødes i et uformelt og socialt fællesskab med fokus på relationerne
Vil du være en del af et effektivt forretningsnetværk i Grenaa?
Det handler om at opbygge og pleje relationer, naturligvis med sigte på, at der opstår forretning og udvikling, der kan ses på bundlinjen.
Er du nysgerrig, eller har du spørgsmål, er altid velkommen til at kontakte os på mail, sms og telefon.
HUSK, du altid velkommen som gæst – gratis og uforpligtende!